Drivkvase K.1054 KAREN af BogøMød KARENDrivkvasen KAREN er bygget i Kalvehave i 1921, og har været hjemmehørende på Bogø fra 1969 til 1995, hvorefter den udgik af fiskeriet, og overgik til fritidsfartøj i København senere Svendborg. KAREN kom tilbage til Bogø i august 2015 som foreningsskib ejet af ’Bogø Kvase Lag – skibslaget til drivkvasen KARENs bevarelse’.KAREN i KalvehaveBåden blev oprindelig bygget som rent sejlfartøj (galease) med klyver, fok, storsejl og topsejl på stormast og luggersejl på mesanmasten. I 1926 blev båden forsynet med en 8 HK Dan-motor, og efterhånden ophørte brugen af sejlene. Da motoren blev installeret, ophørte drivvodsfiskeriet, og voddet blev trukket efter båden som trawl.KAREN med sejlKAREN er ført tilbage til oprindelig udseende, og fremtræder i sit ydre som perioden 1921 – 1926 da den var sejlførende drivkvase. Drivkvasens mål er 22 x 8 x 3 fod + sænkekøl / 4 BRT / samlet sejlareal 55 m2 / hjælpemotor 14 HK 2 cyl. Yanmar diesel.Net til tørreDrivvodsfiskeri efter ål foregik i de indre danske farvande med et særligt fartøj, drivkvasen. Drivvoddet blev slæbt hen over bunden, udspilet fra bomme i skibets for- og agterstævn. Under fiskeriet trak man sænkekølen op, og båden drev sidelæns med vindenDrivvodfiskeri var kendt i de tyske østersøegne fra middelalderen. Omkring 1870 søgte unge fiskere nye fiskepladser og kom til Smålandsfarvandet og Lillebælt, hvorfra det efterhånden spredtes til de sydlige danske farvande og alle danske fjorde. I tiden 1871-1906 indregistreredes 54 kvaser af tysk oprindelse, og i Danmark blev der bygget et stort antal – alene på Fejø over 60. I dag er kun en håndfuld tilbage med oprindeligt udseende, her iblandt KAREN der er en unik halvanden mands kvase.Garn til tørreKAREN blev i 2011 erklæret Bevaringsværdig af Danmarks Skibsbevaringsfond, for at sikre fartøjet som et varigt kulturminde, og båden har været medlemsfartøj i ”Træskibs Sammenslutningen – Landsforeningen til bevarelse af ældre brugsfartøjer ” (TS) siden 1998Bogø Kvase Lags formål er fortsat at bevare og sejle drivkvasen KAREN under videst muligt hensyn til skibets kulturhistoriske værdi, så bevaringsværdigheden og den folkeoplysende formidling fastholdes - til glæde for alle på søfartsøen Bogø, og hvor KAREN ellers sejler hen.KAREN 1930Det primære sejladsområde er farvandene omkring Bogø fra Nyord til Fejø.KAREN 1995 udgik af fiskeriKAREN tilbage i Bogø Havn 2015. Foto: Heinrich Dick-Nielsen